Der skal være kompetente hænder nok
Af Af Ida Sofie Jensen, Koncernchef i LIF, Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA og Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening
Det går godt i Danmark. Eksporten er på vej op, og vi har en lav arbejdsløshed, som – afhængig af landsdel – er mellem 3,5 og 5 procent ifølge Danmarks Statistik. Heldigvis har vi mange virksomheder, som vil endnu mere, når det kommer til at skabe værdi for Danmark. Men det kræver en ting: Kompetent arbejdskraft.
Vi er fem styrkepositioner indenfor dansk erhvervsliv, som alle er globalt orienterede industrier, der konstant navigerer på internationale markeder. Men om det er fødevarer, lægemidler, energiteknologi, gode oplevelser eller søtransport, så kræver det arbejdskraft for, at vores virksomheder kan vokse i Danmark. Og her oplever vi betydelige udfordringer.
En indsats på to ben
Hvad skal vi så gøre? Der er brug for en indsats for at sikre, at vi har tilstrækkeligt med hænder og hoveder til at dække virksomhedernes behov på både kort og lang sigt.
Først og fremmest skal vi sørge for bedre muligheder i forhold til arbejdskraft fra det danske arbejdsmarked. Der er allerede lavet en række reformer, som har øget arbejdsudbuddet. Men vi skal afsøge, om der fortsat er potentialer. Det bør – uanset regeringsfarve – været et mål at få flere ud på arbejdsmarkedet. Både for den enkeltes skyld, såvel som for virksomhedernes og samfundets værdiskabelse.
Vi skal også sørge for at have tilstrækkeligt med dygtige folk. Derfor er vi også nødt til at tænke i uddannelse af den danske arbejdskraft, hvilket gælder såvel nyuddannede, som op- eller omkvalificering af folk til nye opgaver på arbejdsmarkedet. Her er der fra erhvervslivet også vilje til at yde en indsats. Fra rederiernes side vil man eksempelvis gerne øge antallet af praktikpladser for både danske menige og officerer, som en del af en mere offensiv uddannelsesindsats.
Meget tyder dog på, at uddannelse og potentialerne for at øge arbejdsudbuddet med reformer ikke er nok. Derfor skal vi tænke i international arbejdskraft og allerede i dag er dansk værdiskabelse afhængig af udenlandske statsborgere. Faktisk havde over 300.000 fra andre lande job i Danmark i løbet af 2016, men tilgangen af udenlandske hænder og hoveder falder, da lav arbejdsløshed på tværs af EU øger konkurrencen om arbejdskraften. En øget indsats her er derfor afgørende.
Det er således et stort problem, at DA’s seneste analyse viser et fald på 65 procent i antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde på bare halvandet år. En udenlandsk kollega, som arbejder nogle år af sit liv i Danmark, skaber nemlig værdi ved gennem sit arbejde at øge produktion og omsætning, og naturligvis ved at betale skat til samfundet – mange via forskerskatten. Endvidere er det afgørende for rigtig mange danske jobs, at alle led i kæden på den pågældende virksomhed fyldes ud.
Et helt reelt problem
Vi har brug for flere kompetente hænder, for vi oplever desværre flaskehalse mange steder lige nu. Et hurtigt kig ud over eksportstyrkerne viser, at det virkelig er en væksthæmmer.
Tag landets hoteller og restauranter, hvor seneste medlemsundersøgelse i HORESTA viser, at hver anden virksomhed har haft har svært ved at besætte jobs, og hver tiende har måtte takke nej til ordrer. Og udfordringen er den samme både i de store byer og i provinsen.
I Landbrug & Fødevarers konjunkturbarometer for 4. kvartal 2017 svarede hver fjerde virksomhed i fødevare- og agroindustrien, at ”manglende adgang til arbejdskraft” begrænsede produktionen. Virksomhederne har især svært ved at rekruttere faglært arbejdskraft, men også højt kvalificeret arbejdskraft er en udfordring.
Højtuddannede medarbejdere til at forske og udvikle fremtidens lægemidler er centrale for lægemiddelindustrien, og der forventes godt 2.000 nye produktionsjob i de kommende fem år. Lige nu mangles især en række højtuddannede kompetencer, som vi ikke kan uddanne og rekruttere i Danmark alene.
It-specialister er en mangelvare i energibranchen, der generelt har en højt specialiseret arbejdsstyrke til at drive det forsyningssikre, danske energisystem i det daglige, såvel som til at udvikle de løsninger, der holder væksten i branchens eksport.
Kig til både ind- og udland
De politiske rammer bør matche de mange fordele, som Danmark har ved at trække på den rette udenlandske arbejdskraft. Derfor bør man politisk signalere, at de rette folk udefra er en del af løsningen, ganske som det gælder uddannelse og arbejdsmarkedsreformer i Danmark. Erhvervslivet skal også selv tage ansvar og sørge for, at vi er attraktive og interessante på både branche- og virksomhedsniveau, og dermed vinder kapløbet med andre lande om fremtidens begrænsede arbejdskraft.
Aktuelt er den gode nyhed, at Danmark er fri af krisen. Men vi mangler kompetente hænder og hoveder. Det skal vi gøre alt for at løse, så vi kan fortsætte det spirende opsving. Set fra de danske styrkepositioner, skal vi både tænke i at udvide vores arbejdsstyrke og udvikle den med yderligere uddannelse, samtidig med at vi kigger til udlandet for at få fyldt hullerne ud hele vejen rundt i det danske erhvervsliv.