Femstyrker
Menu

Vækststrategien skal fortsætte

Af Af Ida Sofie Jensen, Koncernchef i LIF, Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA og Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening

Danmarks styrkepositioner er ikke vokset ud af ingenting. Det er sket ved, at politikere, erhvervsliv og myndigheder har sikret ordentlige rammer, så flid, købmandskab og kreativitet har kunnet blive til de væksterhverv, der i dag driver en væsentlig del af væksten og sikrer velstanden i Danmark.

Men de danske styrker skal plejes, og vækstvilkårene løbende justeres, hvis det fulde potentiale skal indfris, og vi ikke skal indhentes af konkurrenterne. Det kræver en erhvervspolitisk tilgang, der kombinerer det brede sigte med sektorspecifikke justeringer i dybden. Det bør være den røde tråd i en ny regerings erhvervspolitik, der skal sætte mere gang i hjulene i det danske samfund.

De styrkepositioner, som vi tilsammen repræsenterer søfarten, energien, turismen, medicinindustri og fødevarer udgør størstedelen af den danske eksport, og en betydelig del af beskæftigelsen i den del af erhvervslivet, som er direkte udsat for international konkurrence. Vi tilhører nogle af de mest produktive erhverv og leverer samtidig beskæftigelse til både by og land, til ufaglærte, faglærte og akademikere. Vi gør en forskel, og vi er klar til at bidrage konstruktivt.

Det har regeringen heldigvis også øje for i det nye regeringsgrundlag. Her fremgår det klart, at arbejdet med vækst- og erhvervsstrategier skal fortsætte, og at det strategiske sigte skal forbedres. Det er helt i tråd med Venstres erhvervsudspil fra valgkampen, som indeholdt flere forslag til strategier, vækstplaner- og pakker samt serviceeftersyn til en række erhverv.

Skal der for alvor fyres op under de ulmende vækstkedler, som SR-regeringen har efterladt, kan regeringen passende begynde med at give de otte vækstplaner for danske styrkepositioner fra 2012-13 et grundigt gennemsyn.

Tanken bag planerne var helt rigtig. Lad vækstteams bestående af repræsentanter fra erhvervslivet og andre interessenter udarbejde anbefalinger, som kan danne baggrund for en dedikeret vækstplan for hvert enkelt erhverv.

Det er vores oplevelse, at vækstplanerne garanterede en 360 graders tilgang til de danske styrkepositioner, der siden har gjort det muligt at foretage fokuserede nålestiksindgreb, som præcist løfter administrative byrder og fjerner forhindringerne for ny vækst. Vi er kommet langt, men er bestemt ikke i mål.

Vi vil derfor opfordre den nye regering til at følge op på de mange, rigtige tanker i regeringsgrundlaget med en gentagelse af succesen med vækstplanerne. Det vil være helt oplagt, at den nye erhvervs- og vækstminister, sammen med relevante ministerkollegaer, samler op på de forslag, som endnu ikke er gennemført, og på den baggrund nedsætter nye vækstteams.

Én ting er, at denne tilgang vil give helt konkrete forslag til forbedringer. Noget andet er, at det samtidig skaber et ordentligt beslutningsgrundlag for en fremsynet erhvervspolitik, der kan løfte Danmark helt ud af krisen i de kommende år.

Sektorspecifikke vækstplaner kan dog ikke stå alene, men skal understøttes af brede rammevilkår for hele erhvervslivet. Regeringen kan derfor med fordel supplere den sektorspecifikke tilgang med mere overordnede overvejelser om de generelle rammevilkår, der bør udgøre et solidt fundament for styrkepositionerne.

For når det kommer til en række rammevilkår med et lidt bredere perspektiv, så har vi som vækst-erhverv ofte fælles interesser. Det gælder eksempelvis behovet for at have tilstrækkeligt med veluddannet arbejdskraft, gode skoler og uddannelser, en effektiv og serviceminded offentlig sektor, og generelt gode skattevilkår, der er på niveau med vores udenlandske konkurrenter.

Det er blot få eksempler på nogle af de ting, som går igen på ønskesedlerne erhvervene imellem. Her er det væsentligt, at regeringen tænker på tværs af erhvervslivet, og løbende arbejder på at løfte Danmarks generelle konkurrenceevne. Som en start kunne man eksempelvis tage udgangspunkt i det konkurrencebarometer, som Venstre foreslog tilbage i september, der løbende skal vurdere konkurrenceevnen for en lang række forskellige brancher i forhold til nabolande som Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Selv om vi danskere godt kan ranke ryggen og være stolte over, at vi på mange områder står godt internationalt, så må det ikke blive en sovepude.

At få løftet væksten og konkurrenceevnen drejer sig om det lange seje træk. Ser man på OECDs prognose for dansk økonomi frem mod 2030, halter Danmark desværre efter konkurrenterne. Mere præcist skønner OECD, at Danmark kan se frem til en årlig vækst på 1,6 pct., hvilket vil være den sjettelaveste økonomiske vækst blandt de 34 lande i OECD, hvor gennemsnittet lyder på 2,2 pct. Med et billede fra danskernes favorit sommerunderholdning, Tour de France, står vi stadig ved foden af Mont Ventoux, mens feltet drøner forbi.

Vi skal derfor op i sadlen hurtigst muligt. Det kræver høje ambitioner, og at vi får toptunet rammevilkårene, både de generelle og de sektorspecifikke. Det er derfor nu, at de nye vækststrategier skal iværksættes, så styrkepositionerne kan gå et gear op og trække væksten og velstanden til gavn for hele Danmark.